Afsted fra Lesotho

Selvom infrastrukturen i Sydafrika er af en imponerende standard, er der på grund af landets størrelse nogle gange lidt langt imellem forbindelsesveje på tværs af hovedvejsnettet. For at være lidt vakse, sigtede vi den direkte vej mod Colesberg, og måtte derfor ud og navigere på noget, der viste sig at være grusveje med masser af bukke og kaniner, der alle af en eller anden grund skulle krydse vejen. Ikke nogen tidsmæssig genvej.

Colesberg er en gammel by, der har ligget som en slags forpost for civilisationen. Lidt afhængigt af hvilke kilder man henholder sig til, har byen enten været en lokal version af det vilde vesten, eller en civiliseret oase i den vilde Karoo. Den første udlægning er nok den mest sandsynlige.
Vi havde booket et Guesthouse, der viste sig at være et gammelt fredet byhus midt i byen. Huset var udstyret med gamle møbler og døre og karme af Yellow wood og et væld af lyserød/blomstret patchwork over det hele (lamper, sengetæpper, puder, gardiner osv.)

Næste dag tog vi at hurtigt kik på kvarteret før vi sprintede videre mod Beauford West og Karoo National Park endnu ca. 320 km mod sydvest.

Karoo'en udgør en meget stor del af cet centrale-vestlige Sydafrika. Det er utroligt tørt, og bevokninget er typisk lavt (inder knæhøjde) og tørt, lidt lyngagtigt, med nøgen jord eller sten imellem. Med store mellemrum ligger der gårde som små oaser, og så vidt vi kune se var de eneste dyr der fantes i karoo'en får og strudser.
Til toppen af siden

Karoo National Park

Det var meningen at det skulle være varmt, afsvedet og ørkenagtigt, men lige præcis den dag vi var der, var det hundekoldt, grønt og det småregnede...

Lige i nærheden af husene var der en kort spadseretur, hvor der var vist eksempler på de fossiler der blev fundet i Karoo'en. Der var hovedsageligt tale om mindre dinodyr og træstammer, men der skulle angiveligt være masser af dem i Karoo'en. Der var nogle eksempler på fossiler som de ser ud i naturen, og efter at have været renset for sandsten, og det var lidt underlig at tænke på at man i princippet kunne traske rundt i dinusaurisfossiler.

Der var også en kort tur hvor Karoo'ens flora blev præsenteret live. Set indefra bilen virker planterne i Karoo'en noget kedelige, stive og grågrønne, og enkelte med lidt blomster, men når man trasker rundt med en guidebog i hånden, viser det sig at der er mange arter, hver med sine diskrete skønheder.

Næste dag tog vi på den korteste 4x4 tur de havde i parken. Der skulle være nogle sorte næsehorn i parken, og det ville jo være fint at se sådant et. Ifølge en ranger var der faldet meget regn for nyligt, og dyrene startede altid fra toppen med at spise, så vi skulle altså kikke opad!

Det var en fin tur, og for en gangs skyld var det rigtigt på sin plads med 4x4, men vi så altså ikke noget næsehorn. Til gængæld så vi bukke, Zebraer, en enkelt Eland samt en hel flok bavianer der skiftedes til at skubbe hinanden ned fra en klippeblok.

Cangoo Caves

Karoolandskabet er ikke fladt, men alligevel meget jævnt med bløde bakker, og med lang afstand, enkelte sandstens bjergtoppe. Det var således utroligt flot at nærme sig Swartberg fra dette landskab. Bjergkæden bare voksede og voksede massivt op foran bilen indtil vi til sidst kørte ind imellem toppene i en dal der slet ikke kunne ses på afstand.

Turen ind mellem bjergene hedder Meiringspoort og gik delvist over et flodløb og var helt fantastisk smuk. Bjergene er hovedsageligt gule og okkerfarvede i forskellige nuancer, og det er tydeligt at se hvordan de må være dannede i utallige vandrette lag der så siden er blevet skruet op til bjerge. Når man nu kikker på en bjergside med udækkede klipper, så ser man først og fremmest de farvede diagonale mønstre som lagene tegner.

Endnu ikke helt klog af skade, så tog vi en lille genvej gennem en lang smal dal med strudsemarker over det hele. Det er selvfølgelig en måde at distancere sig fra de øvrige turister... Vi kom da frem, og Sofus kastede først op 10 minutter før vi var fremme...

Der er afgjort tale om en turistattraktion, med store parkeringspladser, stort besøgscenter med resturanter, butikker og konferencefaciliteter. Adgangsprisen var også chockerende efter lokale forhold, men hulerne var til gængæld også fantastisk flotte og store. Den første, Van Zyl's Hall er over 70 gange 35 meter, og over 17 meter høj.

Vi tog på den mest udfordrende tur helt ind til bunden af Cango I, - en tur på ialt 1,2 km og skulle bl.a. mave os op gennem Devil's chimney og ud igennem The Letterbox. Især en udfordring for de lidt større mennesker, men begge drengene syntes at det var fantastisk spændende;- Sofus ville gerne have turen en gang mere!

Fra Cango Caves tog vi over Prins Albert ned gennem det 30 km lange Swartberg Pass der i vores turbog betegnes som The grandfather of them all på vej mod Matjiesfontein. Swartberg Pass var ganske rigtigt en ganske stejl nedkørsel med masser af hårnålesving. Vejen er bygget i 1884-87 af straffefanger, og har ikke været ændret siden. Flot arbejde!

Lidt ud på aftenen og efter en dagstur på godt 400 km, nåede vi frem til hotel Lord Milner i Matjiesfontein.

Matjiesfontein og Stellenbosch

Matjiesfontein (udtales: Mikkis-fontein,- spørg ikke hvorfor) er en MEGET lille by der består af en station, et hotel, 3 huse og et tidligere postkontor. Byens oprindelige berettigelse var stationen og hotellet, og i jernbanens ungdom var hotellet åbentbart stedet at tage hen for de velhavende beboerer i Cape Town. Stedet var nu nærmest et museeum der virkede lidt dødt da vi var der, men ellers flot og med en stor gammel park bag hotellet.

Vi fik et helt hus for os selv. På døren stod der at det var et museeum, men det må åbenbart have været et arbejdende sådant. Møblementet var ganske afgjort ikke af nyeste dato!

Efter den næste dag at have kikket på byens seværdigheder, trillede vi videre mod Cape Town. Undervejs hørte vi i radioen at Cape Town havde besøg af The Cape Doctor, hvilket betød at der var en meget kraftig vind ind over halvøen. Da et af målene med turen naturligvis også var at få besøgt nogle vingårde, besluttede vi os for at gøre holdt i Stellenbosch.

Vi tog en tur via Ceres der især er kendt for produktionen af frugt og frugtsaft, over Bain's Kloof Pass til Paarl. På toppen af passet standsede vi for at nyde udsigten, og der kunne man virkelig føle The Cape Doctor der fik hele bilen til at stå og gynge.

Vi kom lidt sent frem til Stellenbosch, og vi nåede netop ind på et vinslot inden der blev lukket for smagsprøverne!! Stedet (Lanzerac) var ud over at være vinslot også et hotel og konferencecenter. Prisniveauet for overnatningerne var ikke noget for os, så efter at have investeret i en kasse vin (Chardonnay), krydsede vi frem og tilbage i Stellenbosch for at finde et logi.

Før turen havde vi købt en Backpackerguide hvor Sydafrika blev fremhævet for kvaliteten af de billige overnatningsmuligheder, og da vi nu blot skulle finde et sted at sove traskede Christine ind på et af de anbefalede steder for at se om er skulle være plads...
Efter nogle minutter var den dag ødelagt for Christine...
Da hun kom ud, var det med følelsen af at være et mosefund og en gammel sippet tante. Ak ak. Standarden var ikke længere acceptabel, og vi fandt efter lidt yderligere søgen et checket B&B på et stråtækket loft. Med bad og køkken naturligvis.

Fortsæt med Cape Town

Introduktion, Sidste Nyt, Arkiv, Interesser, Links

Opdateret d. 27.7.2000