Desværre var der lørdag eftermiddag arrangeret en farewell-braai, en afskedsfest på skolen, for den afgående principal og et lærepar, så vores tur startede først sidst på eftermiddagen om lørdagen. Festen var god, med masser af grillmad, og masser af lange taler; Det er åbenbart en tradition her på egnen, at der til enhver lejlighed skal kunne holdes uendelige taler om næsten hvad som helst.

De cirka 340km til Kimberly blev klaret på ca. 3¹/₂ time inc. grænseovergang og tissepause, og vi kørte direkte ind til Holiday Inn og blev indlogeret.

Søndag tog vi så ud til The Big Hole, der ligger ca. midt i byen. Historien bag Kimberly og diamantindustrien i Sydafrika er faktisk ret spændende, og ved kanten af det store hul ligger et minemuserum, der er opbygget som et frilandsmuserum med mange af de bygninger, der stod under byens hektiske skabelse. Turen fra centrum til minemuseet kan gøres med en gammel sporvogn, og byen var da også den første i landet, der fik denne form for infrastruktur.

Selve hullet er enormt, og det er faktisk svært at forholde sig til størrelsen, når der ikke er noget på billedet man kan sammenligne med. Det mest imponerende er, at hullet er håndgravet. På museet er der en del fotografier af hvorledes udgravningen foregik, og det så virkelig kaotisk ud!

På en tavle ved siden af denne tegning stod hullets data:

Diamonds produced	14504566 carat
Equivalent to	2722 kg
Ground excavated	22500000 tons
Depth of hole	215 meter
Depth from surface to water	174 meter
Depth of water	41 meter
Original depth of open cast working	240 meter
Original depth of underground working	1097 meter
Working ceased	August 1914

Selve minemuseet var utroligt godt, og særdeles velegnet for børn. Gamle maskiner man kunne klatre rundt på, mulighed for at lede efter diamanter og flotte gemstones. Vi tilbragte næsten hele dagen på stedet, og nåede derfor ikke ud at se andre attraktioner. Til gengæld var der noget for alle aldre.

muligt at komme på rundtur i en af de virksomme De Beers miner i området, men aldersgrænsen er 16 år, og turen starter kl. 8, så vi måtte nøjes med en rundtur på overfladen. Det var heller ikke så tosset, og det includerede lidt videopropaganda fra hele produktionen.
Diamanteren befinder sig i et materiale der hedder Kimberlite i nogle "rør" hvor der engang har strømmet lava op. Typisk er man startet med at grave på toppen af en bakke i landskabet, og er siden endt med et afgrænset krater, da den omkringliggende klippe er meget hårdere end kimberlite. Efter at have gravet et pænt stykke ned fra toppen, foregår brydningen nu nedefra og op. Man sprænger et lag af undersiden af kimberlite- proppen så den falder ned og knuses,-sønderdeler den yderligere i en underjordisk knusefabrik, og transporterer resten op til videre forarbejdning på overfladen.

Introduktion, Sidste Nyt, Arkiv, Interesser, Links

Opdateret d. 27.7.2000