Turen derop er ca. 250 km, men man kommer virkelig op i højderne! Ved et af de pas vi passerede stod der 2510 m, og de på sidste 90 km kom vi sjældent op i 3' gear, uanset om det gik op eller ned.

Udsigten på hele turen var fatastisk og vejret var klart, så vi kunne hele tiden se de sneklædte bjergtoppe. De steder hvor der var skygge var klippesiderne ofte beklædt med tykke iskapper fra det vand der pibler frem overalt i de bjerge.

Ca. 30 km før vi kom til dæmningen kom vi til den sø, Katse søen, der er skabt af dæmningen.

Det værste ved at fotografere bjergene i Lesotho er at det nærmest er umuligt at give et indtryk af proportionerne. Som et eksempel kan man kikke på billedet af Katse-søen her. På den lille forstørrelse af tangen i midten kan man ane nogle pletter der i virkeligheden er standardstørrelse køer. Da vi endelig kom frem var der lukket for adgang til selve dæmningen. I stedet måtte vi nøjes med at tage op til et udsigtspunkt og beundre den på afstand.

Vi kørte over til Katse Village der er en komplet nybygget "by" inde på en afspærret compound. I Katse Village er der en Lodge hvor vi tog hen for at få os noget mad. Det så ikke ud som om der overhovedet var gæster på Lodgen, og resturanten lukkede for servering netop som vi ankom! Heldigvis indviligede de i at blive lidt længere, og vi fik et stort lækkert måltid til en rørende billig penge.

Vi kom selvfølgelig for sent afsted mod Maseru, og Sofus blev selvfølgelig også køresyg på turen. Denne gang nåede vi dog at få ham ud af bilen i tide! Ligesom på turen til Semonkong fik vi også denne gang passagerer med mod Maseru.

Vi har nu besluttet os for kun at tage på korte 1-dagsture, og for fremover at kalkulere med overnatninger ved længere udflugter. Det er ikke den rene fornøjelse at køre langt i mørke på landevejene i Lesotho.

Introduktion, Sidste Nyt, Arkiv, Interesser, Links

Opdateret d. 27.7.2000