Desuden var det ved at være på tide, at vi kom ud og ride en tur på de lokale Basotho-ponyer! Det har været udskudt i alt for lang tid.

Malealea ligger inde bag et "God Help Me"-pas, der tidligere har været noget af en udfordring. Nu til dags er det ret civiliseret, og man kan komme derud uanset hvad man kører i.

Efter at have indlogeret os i et par hytter, tog vi en guidet tur i det nærmeste område omkring lodgen, og så hvor knastørt alting var. Der var virkeligt behov for regn på denne side af passet.

Om aftenen var der underholdning ved bålpladsen. Lodgens ejer har fået beboerne til at organiserer sig en smule så de kan lokke penge ud af turisterne på en anstændig måde. Det sker ved at de giver koncert enten som korsang eller et musikorkester med 4-5 knægte med hjemmelavede instrumenter. Underholdende.

Vi så også et eksempel på en af de lokale opfinderes talent. Pludselig kom der en plastisk udseende kabinecykel fisende rundt i området. Det var en minicykel med en konstruktion af ståltråd, beklædt med gamle sække. Den virkede ikke hverken stabil eller behagelig, men bestemt som en god ide at arbejde videre med.

Næste dag tog vi til hest ud for at se på hulemalerier. I Danmark ville man nok ikke kunne få sig til at sidde på disse dyr, sik følge, land fly...

Sofus og Thien havde hver en hest samt en dreng til at trække dyret. Desuden var der en Guide på egen hest. Det foregik i gangtempo, og var ret varmt. Da vi kom ud til gorgen måtte vi parkerer hestene og gå/klatre ned til hulerne.

Det ER fasinerende at se disse malerier, og det er faktisk ikke helt nemt at komme frem til dem. Hvis det havde været en turistattraktion i Sydafrike ville der sikkert have været anlagt en sti, evt med rækværk. I Lesotho er det efter devisen: en ged/hyrde kan gå der, så kan alle andre også.

Introduktion, Sidste Nyt, Arkiv, Interesser, Links

Opdateret d. 27.7.2000