Jeg har nu fået stillet de 3 medbragte computere op på mit
nye skrivebord. Der er blevet installeret netkort i dem alle 3, og Aptivaen
har fået en ekstra 10G Harddisk.
Der er indtil videre installeret Redhat
Linux på to af maskinerne - dog ikke uden problemer.
Maskinparken ser sådan ud:
-
Aptiva 266MHz, 112MB 4+10GB disk, med Win95 og 2 stk Linux-installation.
Den ene er en lidt skrapet version, og den nyeste er med hele molevitten
-
En "Newtech" 100MHz, 32MB og CD-ROM, en ny 17" skærm, men kun 650MB
HD. Win 95 og/eller Linux
-
En 486, 32 MB, og 850 MB HD men uden CD-ROM. Win 95
Den første installation på Aptivaen gik nemt, for det var
Carsten, der klarede det hele. Den
næste installation gik sådant set også godt nok, da jeg
fik partitioneret den nye disk.
Installationenen på den lille Pentium derimod er ikke forløbet
helt efter planen. Der er flere problemer (bla. X og skærmopsætningen),
men det mest irriterende er, at der er gået koks i boot sektoren.
Jeg anvendte fips til at reducere Win partitionen. Det gik fint,
og jeg kunne efterfølgende installere Linux på den ledige
plads.
Jeg ville ikke have lilo som boot-loader, men lavede
en bootdisk. Efter installationen kunne jeg ikke komme i kontakt med Win95!
Under opstarten så fryser maskinen, når den skal igang
med at boote. Hvis jeg anvender boot-disketten, så kan jeg kun boote
Linux.
Jeg har prøvet at genskabe de partitionsoplysninger som
fips gemte inden ændringen. Derefter var det muligt at boote
helt normalt i Win95. Jeg har efterfølgende prøvet helt forfra
med fips og installation af Linux, men resultatet er det samme.
Kun Linux!
Meget irriterende!
Mens jeg havde Linux kørende på en maskine kunne
det til sidst også lade sig gøre at se den under "Andre computere"
på Win-dåserne, så der er da håb for at de net-spillekort
jeg tog med fra DK også kan bruges under Linux.
Opdateret d. 27.7.2000
|